peterlind.dk http://www.peterlind.dk Så har man for meget tid da LEGO i 3D http://peterlind.dk/blog?130 http://peterlind.dk/blog?130 Mon, 06 Dec 2010 19:36:42 +0100

Jeg kan simpelthen ikke få nok af LEGO for tiden … Ikke alene har jeg lavet konstruktionstegninger af mit sofabord, jeg har også fundet alt mit gamle LEGO (og gamle LEGO-kataloger) frem fra kælderen, og har forsøgt at bygge alle de modeller jeg kunne huske jeg havde. Mine samlevejledninger er gået tabt, så oversigterne på Peeron og Lugnet har været uvurderlige.
Som om det ikke var nok, så er jeg også begyndt at lege med virtuelt LEGO - altså at bygge modeller i det CAD-program jeg brugte til at lave samlevejledningerne til sofabordet. Og jeg har lært lidt om at lave fine raytracede renderinger som det lille juletræ her til højre.

Der er masser af gode tutorials og lignende på nettet, så jeg vil ikke skrive alt for meget om hvordan man gør, men bare lige pege jer i den rigtige retning, hvis lysten til 3D LEGO skulle melde sig.

  1. Først og fremmest har du brug for LDraw - det var engang et program til at lave 3D-modeller med, nu er det mere en standard, en organisation og ikke mindst et fyldigt bibliotek af næsten alle eksisterende LEGO-klodser.
  2. Dernæst skal du bruge et program som f.eks. MLCad til at bygge dine modeller i - det er et typisk windowsbaseret CAD program hvor man kan se sit byggeri fra flere vinkler på samme tid.
  3. Når du har fået arbejdet lidt med MLCad kan du raytrace dine modeller med POV-RAY - det kræver at du først konverterer dem med L3P (som regel via L3PAO) med hjælp fra lgeo-biblioteket til POV-RAY.
peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Et sofabord af LEGO http://peterlind.dk/blog?129 http://peterlind.dk/blog?129 Fri, 26 Nov 2010 14:49:58 +0100

Jeg har i mange år haft et sofabord bygget af LEGO - bordbenene var LEGO, bordpladen var en glasplade jeg havde arvet fra en gammel butiks-disk.
Det var en lettere ustabil konstruktion, og bordet væltede lidt for tit - især da kattene begyndte at bruge det som affyringsrampe til at komme op i reolen. LEGO benene kunne altid samles igen, og bordpladen holdt til de mest utrolige tæsk - indtil den dag hvor den så ikke holdt længere, og splintredes i 100-vis af skarpe stykker – (ingen katte eller mennesker kom til skade)

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Lav dit eget CMS - del 3 http://peterlind.dk/blog?128 http://peterlind.dk/blog?128 Tue, 26 Oct 2010 23:11:36 +0200

I første del af denne artikelserie blev du introduceret til ideen om at gentagelser er af det onde, og du fik ændret dine websider så de alle sammen inkluderer den samme header, footer og menu – i stedet for at gentage dem på hver eneste side. I anden del lavede du menu-komponenten om, så den markerer den aktuelle side, og det blev nemmere at tilføje og ændre links. Og her i tredje del får du hjælp til at eliminere den største gentagelse af dem alle – nemlig siderne!

Brug en skabelon

Alle dine sider har den samme opbygning – den der blev introduceret i første del:

<html>
<head><title>sidens navn</title></head>
<body>
<?php include("header.php") ?>
<?php include("menu.php") ?>

<div id="content">sidens indhold</div>

<?php include("footer.php") ?>
</body>
</html>

Hvis du er smart – og det er du vel, siden du vil lave dit eget cms – så har du en tom side liggende, en fil der kun indeholder de ting der er fælles for alle sider, og når du skal oprette en ny side, så kopierer du denne skabelon, og laver dine ændringer her. Header, menu og footer er allerede i separate komponenter, så det kunne næsten ikke være simplere. Eller kunne det?

Måske vil du skifte design i takt med årstiderne, og derfor skifte mellem hvilke css-filer du inkluderer, måske vil du bruge en masse javascript og inkludere noget jQuery, måske vil du tilføje nogle <link>-tags til billeder, rss-feeds eller andet sjovt – der sker altid noget med en webside.

Og alle disse ændringer giver problemer, for de skal jo gå igen for samtlige sider, men de passer ikke rigtig ind i nogle af de eksisterende includes. Den umiddelbare løsning kunne være at tilføje endnu en include-linje, for eksempel inde i <head>-tag'et. Det virker dog kun indtil der bliver behov for at tilføje en attribut til <body> eller <html>. Så er der igen en masse der skal ændres.

Brug to skabeloner

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Markorepairs er det nye meme http://peterlind.dk/blog?127 http://peterlind.dk/blog?127 Mon, 18 Oct 2010 11:25:48 +0200

Her i weekenden stumblede jeg på et videoklip med "markorepairs" - en finne der er lidt af en elektronik-nørd, og har lagt en masse små klip op på finsk hvor han viser sine projekter frem. Men nu er han begyndt at øve sig på engelsk, og har altså lagt ud med denne mildest talt fantastiske video hvor han præsenterer sine video-maskiner.
Se den før noget andet!

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Paginata Beta2 http://peterlind.dk/blog?126 http://peterlind.dk/blog?126 Fri, 15 Oct 2010 15:24:09 +0200

Så er der en næsten release-candidate-klar udgave af Paginata!

Den ligger det sædvanlige sted - download den straks.

Forbedringerne er utrolig mange - alt for mange til at jeg kan overkomme at nævne dem alle her, men i det store hele drejer det sig om en version der er fuldt ud brugbar, og også opgraderbar, så begynd trygt at bruge den, uden at du behøver frygte at den næste version ødelægger din database.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Lav dit eget CMS - del 2 http://peterlind.dk/blog?125 http://peterlind.dk/blog?125 Mon, 04 Oct 2010 14:49:50 +0200

Du har gennemgået Lav dit eget CMS - del 1 og er nu klar til næste skridt

Du har lavet dine sider om til .php og de inkluderer nu alle sammen den samme menu-komponent. Når du skal tilføje en ny side, skal den altså kun tilføjes menu.php – ah, hvilken lyksagelighed!

Det næste skridt – markér den aktive side i menuen

Men nu er menuen jo ens på alle sider – altså helt ens – det ville være praktisk hvis den kunne finde ud af at markere hvilken side der p.t. bliver vist. Førhen, da hver eneste side havde sin egen udgave af menuen, kunne du bare tilføje class="active" til <li>-tag'et for den aktuelle side, men nu deles alle siderne om den samme menu-komponent, så hvad stiller man op?

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Lav dit eget CMS - del 1 http://peterlind.dk/blog?124 http://peterlind.dk/blog?124 Mon, 27 Sep 2010 09:15:22 +0200

For de fleste mennesker er gentagelser en rar ting – nogle spiser den samme ret hver søndag, nogle tager på ferie samme sted år efter år, de fleste børn elsker at høre den samme historie igen og igen, og alle går i seng hver aften og står op hver morgen. Men for programmører er gentagelser som regel grund til bekymring – ikke fordi de tror at der er tale om ”a glitch in the Matrix”, men fordi det dels er spild af tid at skrive det samme program to gange, og dels er der en risiko for at fejl der bliver opdaget det ene sted, ikke kommer med det andet sted. Jeg er overbevist om at der findes en slags ”programmør-gen” i selv ikke-programmører, der gør at man helst undgår at gentage og kopiere tidligere arbejde, men hellere vil bygge videre på sine succeser. Denne her artikelserie er til dig der måske ikke er programmør, men alligevel har genet, og måske for nylig opdaget det i forbindelse med dit arbejde med websider.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
RSS http://peterlind.dk/blog?123 http://peterlind.dk/blog?123 Wed, 24 Mar 2010 16:33:29 +0100

Langt om længe er det lykkedes mig at få tilføjet et RSS-feed her til denne blog. Det viste sig at være en yderst smal sag, for med den kommende release af Paginata kan man lave rene XML-sider.

Det vil sige at jeg har lavet en side med en almindelig pagecomponent der viser en liste over blogindlæg (en itemlist), og så pakket den component ind i det XML der kræves for RSS i stedet for det HTML der ellers bruges her på siden ... Jeg synes sgu selv at det er ret smart.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Paginata går i beta! http://peterlind.dk/blog?122 http://peterlind.dk/blog?122 Fri, 05 Mar 2010 16:23:57 +0100

Endelig!
Efter snart en måneds benhårdt arbejde er det lykkedes mig at lave en release af Paginata, som jeg i den grad kan være bekendt. Det betyder at det nu ikke længere er alpha-releases, men en Beta!

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Defekt release, magic quotes og PDO null http://peterlind.dk/blog?121 http://peterlind.dk/blog?121 Mon, 15 Feb 2010 16:07:12 +0100

Ja, så fik jeg jo med nød og næppe lavet release 4 af Paginata, og selv om det oprindelig var meningen at det skulle være en færdig beta-release – altså klar til brug for almindelige mennesker – så var jeg glad nok for at den blev lavet, for i det mindste kom jeg så et skridt videre.
Min glæde ophørte brat da jeg ville blogge om hvad jeg havde lavet.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Egern http://peterlind.dk/blog?120 http://peterlind.dk/blog?120 Thu, 28 Jan 2010 09:51:29 +0100

Der bor mindst to egern i træet lige uden for mit soveværelsesvindue - hver morgen kan man se dem pile op og ned af stammen. De er hurtige, og svære at fange et billede af, men her til morgen lykkedes det mig ret godt at få et af dem. Fokus er som altid en smule forkert, og det var ikke muligt at få et nyt billede med bedre indstilling, for selvfølgelig fandt dyret en gren hvor det var mere i skjul.

Men kært ser det nu ud - gad vide hvordan det smager?

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Rewrites og reviews <strong>er</strong> gode ideer http://peterlind.dk/blog?118 http://peterlind.dk/blog?118 Tue, 19 Jan 2010 12:46:26 +0100

Arbejdet med Paginata går strygende - faktisk så godt at jeg stritter lidt imod det udbredte "råd" mod rewrites.

Men egentlig så skriver jeg det jo ikke om fra bunden - jeg "refactorer" - altså ændrer koden i et fungerende system så den bliver mere overskuelig, mere elegant, og forhåbentlig nemmere at arbejde videre på. At jeg kører peterlind.dk på Paginata imens jeg udvikler er måske ikke ligefrem en rendyrket unittest, men det er ikke desto mindre et meget godt minimumseksempel på hvad systemet skal kunne. Jeg er dog ved at planlægge nogle unittests, især til når jeg skal arbejde mere med datatyper og formattering, men mere om det til den tid.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Kommer tandfeen til katte? http://peterlind.dk/blog?117 http://peterlind.dk/blog?117 Mon, 11 Jan 2010 12:44:17 +0100

Mandu er ved at udskifte sine mælketænder, og bortset fra en enkelt "rokketand" så er det foregået meget i stilhed - men i går fandt jeg denne her under hans madskål. Jeg tror det er en præmolar - altså en af de tænder der sidder i siden af munden, men ikke helt omme i bag.

Den er godt nok skarp, selv om den i denne her ultra-forstørrelse ser ret afrundet ud. Og lidt klam ...

Men lagde han mon tanden der i håb om at tandfeen kom med noget? Og hvad skal hun snart give ham? Fisk?

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Ny version af Paginata http://peterlind.dk/blog?116 http://peterlind.dk/blog?116 Mon, 04 Jan 2010 23:30:56 +0100

Så har jeg begået en ny version af Paginata.
Den er dog langt fra noget mesterværk, jeg vil nøjes med at kalde den en alpha-version, så den er kun for dem der er interesseret i php-koden, men er mere ligeglad med det brugervenlige CMS. For desværre er der meget store dele af administrationsdelen der ikke længere virker.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Glædelig jul! http://peterlind.dk/blog?115 http://peterlind.dk/blog?115 Wed, 23 Dec 2009 15:54:58 +0100

Så er det så godt som lillejuleaften og alle har travlt med at jule - jeg kommer nok ikke selv i nærheden af nettet de næste tre-fire dage, så glædelig jul til alle jer mennesker og katte der måtte kigge forbi!

Jeg har forsøgt at tage nogle julede billeder af Mandu og Mia - men de bryder sig ikke om at få rensdyrgevir på, og jeg har ikke rigtig noget julepynt de kan terrorisere, så derfor er her et billede af en anden kat.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)
Fra ene mig til alle jer - en vejledning http://peterlind.dk/blog?114 http://peterlind.dk/blog?114 Mon, 21 Dec 2009 11:38:26 +0100

Det er efterhånden længe siden at jeg lagde min seneste udgave af Paginata op til afhentning, og de eneste kommentarer jeg fik, gik på at folk fandt det umådeligt svært at installere.

Jeg har taget kritikken til mig, og først og fremmest har jeg skrevet tre meget detaljerede vejledninger. Jeg skelner imellem om man installerer:

Det skulle hjælpe lidt.

peter@peterlind.dk (Peter Lind)