Film

Some guys have all the luck


En film lavet på VUC i oktober 2002

Analyse

Historien i "Some guys have all the luck" er ikke bevidst skrevet efter diverse fortælle-modeller, men den passer alligevel ganske godt ind i de klassiske beskrivelser.

Aktantmodellen

Først og fremmest er der filmens aktører, placeret i aktant-modellen:

Anders er naturligvis vores hovedperson, han ønsker at opnå 'prinsessen' Gitte. Hans hjælper er John, der er så flink at ringe og forklare ham situationen, og modstanderen er tiden, gentagne gange symboliseret ved ure.
Modtageren er Anders selv, og giveren er til dels også Gitte.

Berettermodellen

Historiens udvikling passer godt ind i en klassisk berettermodel:

Anslag De rolige sø-billeder. Der er fred og ro, men freden forstyrres af plæneklipperen, der både tjener som ven og fjende. Umiddelbart er den en fjende, fordi den forstyrrer freden, men alligevel en ven, fordi den tvinger vor helt ud af sin søvn, og igang med dagen.
Præsentation Primært en præsentation af Anders. Vi får at se hvor hærget han er, han er plaget af alle tømmermændenes onder, og vi får en smule medlidenhed med ham.
Uddybningen Johns opringning, hvor vi får at vide hvad Anders egentlig har foretaget sig i nattens løb, og vigtigst af alt, vi får at vide at han ikke selv kan huske det.

Point of
no return

Gittes opringning - først sker der en voldsom spændings-stigning, tydeligt indikeret af Anders, der langsomt men interesseret, drejer sig med telefonrøret i hånden, og dernæst en smule tvivlen hvor han lægger røret på igen.
Og skiftet sker så meget dramatisk ved at han kigger på uret, udbryder "Shit", og løber ud på badeværelset.

Konflikt-optrapning Anders mange aktiviteter - selv om vi ikke ser tiden symboliseret (andet end nogle blik på uret hos frisøren) - så mærker vi alligevel hans desperation stige, godt hjulpet af musikken.

Klimaks

Spændingskurven begynder faktisk allerede at dale i det Anders åbner vinen - her er han igen rolig, han har bekæmpet tiden, pigen er på vej, han er klar, alt er perfekt.
Men publikum ser Gitte på vej op ad trapperne, og tror at klimaks først indtræder senere.
Så det virkelige klimaks for seeren er det øjeblik hvor Gitte ringer på, og de opdager at Anders ligger og sover.

Udtoningen vi ser Anders sove trygt, mens Gitte tålmodigt ringer på og ringer på og ringer på

3 akts modellen

Man kan også dele historien op i en lille 3-akter:

1.akt: Anders introduceres og taler i telefon med John og Gitte.
2.akt: Anders kæmper en brav kamp for at gøre sig klar til den store date med Gitte.
3.akt: Anders er klar, Gitte er på trapperne, men ak og ve..

Artikler om film

Film jeg har lavet

Film jeg lige har set

Startskud

Mit stjernesystem

ingen stjerner En forfærdelig film - jeg har højst sandsynligt ikke set den færdig.

en stjerne
En ringe film - stort set spild af tid at se, og lidt en fornærmelse mod publikum.

to stjerner
En halvdårlig film - går an at se, men er ikke værd at anstrenge sig for.

tre stjerner
En middelmådig film - værd at se, men så heller ikke mere.

fire stjerner
En ganske god film - underholdende, velfortalt, spændende, etc.

fem stjerner
En rigtig god film - i den grad værd at cykle gennem regnen for at se.

seks stjerner
Et mesterværk - jeg fortæller om den til alle fester!