Film

Some guys have all the luck


En film lavet på VUC i oktober 2002

Du kender det måske selv - man har været i byen, drukket lidt af dette og hint, moret sig, snakket med andre mennesker, og... tja, man kan egentlig ikke huske hvad der helt præcist skete...

I starten af "Some guys have all the luck" møder vi Anders, der er godt hærget efter en vild nat.
Det lykkedes ham at komme en smule til sig selv, da telefonen ringer. Det er hans kammerat John, der spørger hvordan det gik med 'hende baben' fra i går. Anders er selvsagt noget forvirret, han kan bestemt ikke huske nogen 'babe' fra i går - eller kan han?
Kort efter ringer pigen selv for at bekræfte deres aftale samme aften. Anders kan høre på hende, at han tilsyneladende er kommet til at love lidt for meget i sin brandert, men hun lyder simpelthen så sød og sexet, at han lader hende blive i troen.
Og så har han travlt, i løbet af de få timer inden hun dukker op, skal han få orden på sig selv, sin lejlighed, og lære at lave den fantastiske middag, han åbenbart har inviteret hende på.

Artikler om film

Film jeg har lavet

Film jeg lige har set

Startskud

Mit stjernesystem

ingen stjerner En forfærdelig film - jeg har højst sandsynligt ikke set den færdig.

en stjerne
En ringe film - stort set spild af tid at se, og lidt en fornærmelse mod publikum.

to stjerner
En halvdårlig film - går an at se, men er ikke værd at anstrenge sig for.

tre stjerner
En middelmådig film - værd at se, men så heller ikke mere.

fire stjerner
En ganske god film - underholdende, velfortalt, spændende, etc.

fem stjerner
En rigtig god film - i den grad værd at cykle gennem regnen for at se.

seks stjerner
Et mesterværk - jeg fortæller om den til alle fester!